Studentermedhjælper til vores HR- og Facility afdeling
Er du på udkig efter et studiejob, der kan give dig indsigt i administration og HR-området, og hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt med alsidige opgaver? Så læs videre her...
I SYSTRA Danmarks HR- og Facility afdeling er vi pt. 6 kolleger, som håndterer opgaver inden for administration, Facility, HR-administration, løn, medarbejderudvikling.
Vi leder efter en dygtig og fleksibel studerende, som brænder efter at få mulighed for at prøve kræfter med forskellige administrative opgaver inden for HR & Facility. Du skal være HR & Facility’s ”forlængede arm” på vores kontor i Horsens, hvor du dels skal hjælpe med en række praktiske driftsmæssige opgaver, dels bidrage med at løse HR opgaver. Opgaverne kan blandt andet være planlægning af sociale arrangementer, indkøb, oprydningsopgaver, udfærdige ansættelsesbreve, opgaver i forbindelse med oprettelser og ændringer i vores HR-system mv.
Vi forestiller os, at:
Du er selvstændig, har gå-på-mod og kan samarbejde med et team på distancen
Du skal kunne arbejde 10-15 timer om ugen. Vi er fleksible med hensyn til, hvornår du ønsker at lægge din arbejdstid, dog skal det primært være i tidsrummet 8-16 og minimum 2 dage om ugen.
Du vil indgå i HR & Facility, som primært sidder i Ørestaden, København. Dit arbejdssted er vores kontor i Horsens. Vi sørger for grundig oplæring og er også fysisk til stede i Horsens ca. hver 14. dag