Er du klar til at tage styringen og drive udviklingen inden for vej-og vandmarkedet i en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder inden for infrastruktur?
SYSTRA Danmark yder rådgivning inden for tre forretningsområder: Rail, Consultancy og Civils, og vi søger nu en direktør til Civils, som vil få ansvaret for at lede vores vækst og udvikling inden for områderne broer, konstruktioner og geoteknik; veje & motorveje samt miljø, vand og areal
Om rollen
Rollen som direktør er tosidig: som markedsdirektør vil din centrale opgave være at drive og udvikle vores markeder inden for vej og vand. Vejmarkedet er – ud over bane – et af vores største markeder. Samtidig har vi etableret os på vandmarkedet, hvor vi er i stadig udvikling og vækst.
Herudover vil du også være ansvarlig for forretningsområdet Civils, hvor du vil spille en vigtig rolle i at udvikle området, styrke vores projektleverancer og opbygge nære relationer til nøglekunder som Vejdirektoratet, Sund & Bælt samt kommunerne.
Vi bidrager aktivt til flere af Danmarks største infrastrukturprojekter og arbejder strategisk på, hvordan vi kan understøtte realiseringen af de ambitiøse mål i den nationale infrastrukturplan 2035.
Dine opgaver og kompetencer
Som direktør vil du lede forretningsområdet Civils i samarbejde med afdelingscheferne og gruppelederne. Civils består af ca. 100 dedikerede kolleger med forskellige tekniske, faglige og ledelsesmæssige profiler. Du får ansvaret for omsætning og resultat samt for at fastholde området som en attraktiv arbejdsplads i konstant udvikling. Du vil også som markedsdirektør have det overordnede ansvar for vej- og vandmarkederne, der er afgørende områder i vores ambitiøse vækstplaner, og du vil ligeledes være med til at drive vores strategiske udvikling.
Du indtræder i direktørgruppen i SYSTRA Danmark og refererer direkte til den administrerende direktør.
Vores virksomhedskultur hviler på tre grundlæggende værdier: Excellence, Connected Teams og Bold Leadership. Som vores nye direktør skal du kunne identificere dig med og være en garant for disse værdier.
Som direktør vil dine væsentlige opgaver omfatte:
Erfaringsmæssigt lægger vi vægt på
Ansøgning
Fysisk vil du være tilknyttet et af vores kontorer i Ørestad, Aarhus eller Horsens, og du må forvente regelmæssig tilstedeværelse på alle tre kontorer.
Hvis du vil høre mere om stillingen som direktør for Civils, er du velkommen til at kontakte Adm. direktør Eva Rindom på tlf. 27 11 20 50.
Har du modet og erfaringen til at forme en ny retning for SYSTRA Danmark, så send din ansøgning vedlagt CV og anden relevant dokumentation senest 28. April 2025.